”Tag med karavanen på tur i 30 veloplagte beretninger!” Sådan lyder redaktørens opfordring, så det gjorde jeg. Det tog mig en eftermiddag. Så var jeg fremme. Eller var jeg?

I dag til morgen, hvor frostsneen breder sig ud over markerne foran mit gamle hus, gik jeg i et langt varmt bad. Ingen tvivl om, at den lille handy bog har min sympati. Hvem tør benægte sympati for beretningernes formål: at ord-printe betydninger af kvinders seksuelle behov, krop og cyklus?

I begyndelsen var ordet! Det ord, som skaber, hvad det nævner! Frit svævende i mit varme velduftende bad flimrer de to sætninger gennem mit hoved med det våde hvide hår. Hvordan skabes skabende ord og af hvem?

Bogen er illustreret med Sisse Jarners fotos fra nogle indiske templer i Khajurabo i det nordlige Madhya Pradesh. Som i eventyret lå disse templer skjult i junglen 500 år, men blev genopdaget i 1840. Sisse ser templernes stærkt erotiske udsmykning som en visualisering af den gamle indiske bog, Kama Sutra. Hun undrer sig over, at stort set alle de erotiske figur-scener befinder sig uden på templerne, og at kun ganske få er inden for. Endnu ved ingen, hvorfor de blev bygget i Chandella-rigets storhedstid (900-1300). Hun opfatter deres udsmykning som tegn på grænseløsheden i erotisk fantasi.

Jeg føler mig skakmat. Hvor er jeg henne i forhold til konkrete indiske figurer, grænseløs erotisk fantasi og 30 kvinders søgen efter nye ord og begreber til udtryk for tidløs og ægte kvinde-krop-lyst?

Jeg er i mit bad. Jeg er i min hud. Jeg sanser varmen, og mine tanker flyver et lille bedårende tøse-ansigt i møde. Synet af min datters bedste veninde, løftende tøse-barnet ud af sit eget skød, varsomt støttende den spæde krop i det varme vand i det store kar sammen med sin egen mand i deres egen stue. Velkommen til verden! Først ved min tredje datters fødsel kunne jeg selv løfte mit barn frem. Først da kunne jeg hugsiddende som de irske Sheela-na-gig-figurer følge mit eget køn udvide sig for barnets tilsynekomst. Grænseoverskridende smerte! Vilde lyst til at tage vare på, beskytte og ernære!

Min alder er 7x10, støvets år! Jeg er på vej ind i historiens store glemmebog. Men fordi jeg har været så heldig at blive født og vokse op i et land i en del af verden og i en tid, hvor sult og nød, krig og vold har ligget i mindretalsafdelingen, er jeg med krop og sind parat til at leve og være i verden endnu en snes år.

To mænd har jeg haft. Nej, det er ikke sådan, jeg vil sige det. To mænd har haft mig. Hver har fået 25 år af mit liv, og jeg er oprigtigt i tvivl, om de også har givet mig 25 år af deres. Begge var de min elskede, og ja, vi havde erotiske oplevelser sammen. Begge mine mænd var hvide, men i dag ved jeg, at skal der komme endnu en mand i mit liv, skal han have mørk, blød og skinnende hud. Synet af hud og menneskelig berøring hud mod hud er for mig ubegribeligt bevægende og vildt sanseligt. Indtil da er mine børn og børnebørn mit livs mest livgivende omdrejningspunkter

Om ”elske” siger min etymologiske ordbog, at ordet er en afledning af det oldnordiske elskr, der betyder at nære kærlighed til, nære, frembringe, føde op, opdrætte, …. Men jeg lades i stikken, når jeg slår op på erotik. Det ord findes ikke her. På Wikipedia kan jeg derimod læse, at erotik bruges om den sanselige del af kærligheden, men også om den lidenskabeligt åndeligt stimulerende del af kønslivet.

Så måske er der noget, jeg har misforstået? Måske er dette her bare for stort at fatte for min lille hjerne, og måske ligger det bedst forvaret i tidløse fantasier?

Alligevel takker jeg for de 30 beretninger. De fik da sat noget i gang. I hvert fald i mig!

231108
Jytte i Næsby
Mob: 4010 4182, jaamvind@pc.dk

Sheela-na-gig figurer er udhugget i sten og hovedsageligt fundet i irske kirker, klostre og borgmure. Enkelte er fundet i Danmark, Frankrig, England og Skotland. De dateres til 1100-tallet. Se fx Jørgen Andersen The Witch on the Wall, København 1977. Kan slås op på www.google.com . Siden 1999 har der her eksisteret et Sheela Na Gig Project. Siden var sidst opdateret 180908. Jeg blev opmærksom på dem i Irland i 1986 og medinddrog dem i mit RUC-historieprojekt, modul 23, Mødre og Jordemødre.