World Online DK
 
Fascinerende fortællinger fra kvindeliv
Af Merete Engel

Sommerferie-tiden er over os og en af de bøger, du kunne tage med i kufferten og læse i små bidder mellem badning, snak og leg, er ”LIVET GIVET”. Du kan både risikere at grine, græde og blive lidt klogere på livet 

Solen stråler, og jeg sidder i en god stol under pæretræet i min have med en stor, tung, firkantet bog - en bog, der snart skal overraske mig. 

Den ser ellers temmelig kedelig ud - hvid baggrund med et halvspist æble og titlen LIVET GIVET – Glimt af almindelige kvinders ualmindelige livserfaringer.” Det lyder lidt frelst og fortænkt, og hvordan kan almindelige kvinder have ualmindelige livserfaringer? 

Men det, der lyder frelst, viser sig at blive en befrielse. For en gang skyld slipper vi for at høre om Synnøve Søe eller en af de andre mediestjerner. Her skriver 13 ”almindelige” kvinder fra Vejle, Brøndbyøster, Frederiksberg og andre ”almindelige” steder hver en VÆSENTLIG historie fra deres liv. Og de kan både skrive og har noget på hjerte, som vi andre kan bruge i vores ”almindelige” liv. 

Susanne Nyrop lægger ud med at fortælle om sin fantasifulde brug af computeren og fører sin kreativitet helt tilbage til barndommens have, hvor hun rullede sig i mudder, byggede huler i syrenerne og lavede underlige trylledrikke. Det er som at lytte til en god veninde, der sætter sine oplevelser med den ny teknologi i perspektiv.

På samme måde får vi Pia Deleurans groteske næsten Kafka-agtige historie, om da kommunen møder op hos hendes gamle syge forældre med fem mand og en trailer og mod forældrenes vilje tømmer deres have for havelamper, plastikspande osv. Men fortællingen slutter ikke der, Pia er jurist og tager kampen op med myndighederne.

De andre beretninger handler bl.a. om at sætte barrierer op for sig selv, at få to handicappede børn og at være en moderne kvinde i tæt kontakt med sin religion. Alt i alt en bog, der får mig til at grine højt, i et enkelt tilfælde fælde en tåre og gør mig lidt klogere på livet.

Et flot arbejde af de to redigerende kvinder overhovedet at finde frem til disse ”almindelige” kvinder. Bare synd at omslaget på bogen virker så kedeligt og frelst. ”Godt indhold i en dårlig indpakning”, siger jeg til min mand, da jeg efter adskillige timer rejser mig fra stolen under pæretræet. 

Det er nemlig ikke en bog man sådan lige lægger fra sig. 
 

Retur til anmeldelser