77-årige Annelige
Nielsen i Maribo har skrevet om sin første menstruation i bogen
"Det første bind", som netop er udkommet med bidrag fra 28 kvinder
fra hele landet.
På tøjsnoren
i haven i Bandholm hang skræddermesterens kones patentstrikkede
bind i groft bomuldsgarn på en lang række.
I skrædderiet sad
en halv snes skræddere på bordet med korslagte ben og syede,
og bindene på snoren var deres udsigt i haven een gang om måneden.
Billedet af bindene på
snoren står prentet i Annelise Nielsens hukommelse. Selv fik hun
i øvrigt også sin første menstruation i skrædderens
vaskekælder.
Hun var nemlig ung pige
i huset hos skræddermester Jørgensen i Bandholm, og hun var
der i mere end tre år. Det var nemlig en god plads og fru Jørgensen
stod også for iblødsætning af bind og senere kogning
i gruekedlen. Det var en proper dame, som selv stod for sin storvask.
I dag er Annelise Nielsen
77 år, og hun har skrevet sine erindringer om sin første menstruation
i bogen "Det 1. bind", som netop er udkommet på forlaget Forum.
28 kvinder i alderen fra
12 til 82 år har bidraget, og det er advokat Pia Deleuran, som er
redaktør på bogen. Hun er også niece til Annelise Nielsen,
og hendes mor og Annelises lillesøster, Elly Lundbeck Ottesen har
også bidraget.
Annelise Nielsen er glad
for, at hun tog imod opfordringen, fordi hun tror det kan hjælpe
andre unge piger.
- Det er stadig et tabuemne,
selv har jeg aldrig talt med andre om det. Jeg havde meget lidt menstruation,
faktisk så lidt, at jeg aldrig behøvede at bruge bind, men
kunne klare mig med to par trusser. Først da jeg kom i overgangsalderen,
måtte jeg bruge vat, men det var også det hele. Men det har
jeg aldrig talt om før nu, siger Annelise Nielsen.
Hun er mor til to sønner,
så hun har heller ikke haft nogen datter at tale med "det" om, og
hendes søster, som var ni år yngre, har hun heller ikke snakket
med det om. Men læsning af de øvrige bidrag har sat en masse
minder igang.
Efter årene hos skrædderfamilien
i Bandholm, fik Annelise Nielsen plads i Hellerup, hvor fruen var omkring
50 år. Det kan være forklaringen på, at Annelise Nielsen
ikke dér så bind på snor, hverken i have eller i kælder.
|
AnneLise Nielsen med bogen,
som hun håber kan
hjælpe unge piger
i dag og måske være med til at
bryde det tabu, som der
stadig er omkring menstruation
Annelise Nielsen mødes
stadig med sine
kolleger fra Maribo Sygehus
en gang om året
og hun mener arbejdet hjalp
hende gennem klimakteriets tudeture
|
- Min mor blev syg, og jeg
rejste tilbage til Bandholm, hvor jeg igen fik plads hos skrædderen.
Fru Jørgensen ville nemlig give den samme løn, som jeg havde
fået i Hellerup. Det var 60 kroner om måneden, som var langt
mere end de 15 kroner, jeg begyndte med i 1937, fortæller Annelise
Nielsen. [klip]
Annelise Nielsen taler åbenhjertigt
om sig selv og sit liv. For fem år siden fejrede hun guldbryllup
med sin mand, Bent, der også er skrædderuddannet [klip]. De
fandt ud af det sammen, rigtig godt, og bor stadig i det røde hus
på Østervang, som de byggede sidst i 1940'erne. De har altid
klaret sig uden bil, og i dag, hvor Annelise Nielsen må bruge rollator,
fordi hun har haft brækket ryggen, triller hun i byen hver anden
dag og får købt ind. Der er trapper i huset, en stor gammel
have og det er i det hele taget ikke det, fagfolk vil kalde "ældrevenligt".
- Men vi er så glade
for vores hus og det går jo alligevel. Man kan indrette sig. Det
har livet lært mig.
I bogen fortæller
Annelise Nielsen om klimakteriet, som var en psykisk svær periode.
- Tre til fire dage et par
gange om måneden "væltede" jeg, og jeg blev tilrådet
at gå til muskelafspænding - og det fik jeg tilmed penge til,
skriver Annelise Nielsen.
Hun fortæller også,
at hun, som altid havde været hjemmearbejdende, som 40-årig
fik et rengøringsjob på Maribo Sygehus, på røntgenafdelingen,
og det hjalp.
Hun tudede meget, over alting,
som hun skriver, men arbejdet hjalp hende og efter tyve år gik hun
på efterløn i 1983.
"Man siger arbejdet adler.
Det var i hvert fald med til, at jeg kom helskindet igennem "slutspurten"
på mine månedlige menstruationer. Jeg begyndte at arbejde som
40-årig, og fortsatte til jeg var 60."
Sådan slutter Annelise
Nielsen sit bidrag.
Se
Annelise Nielsen
som
ung pige i Bandholm omkring 1937
Til
anmeldelser
Til
indholdsfortegnelse
|