Forlag: Siesta
Udgivelsesår: 2007
Den erotiske side – om kvinder og lyst.
Bogen er skabt i regi af den fortællende karavane. Den indeholder 30 korte tekster, skrevet af almindelige kvinder, og beretter om sex, lyst og erotik.
Der gøres op med de samfundsskabte billeder af kvinder som enten sexhungrende, villige eller tilbageholdende madonnaer. Almindelige kvinders almindelige åbne ærlige tekster tegner et noget andet billede, end det, som præsenteres i medierne. Det ses i bogen, at kvinders seksualitet ikke er statisk, men ændrer sig over tid og igennem livet.
Forberedelserne til bogen begyndte helt tilbage i 2001, så processen var lang. Undervejs blev vi mere og mere overbeviste om, at bogen måtte skrives. Det var dog sværere, end de fleste havde troet. Derfor udvidede vi i 2006 gruppen af deltagere og sendte en invitation i omløb, hvor modtagerne blev opfordret til kun at skrive én A4-side om sex, erotik og lyst ud fra et personligt perspektiv. Dermed blev bogens titel skabt: ”Den erotiske side”.
Back to Top